Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

uformel organisation

Oprindelig forfatter Borum Seneste forfatter Redaktionen

uformel organisation, organisation, som opstår ved siden af den officielle af ledelsen fastlagte og dokumenterede formelle organisationsstruktur. Den uformelle organisation kan være et supplement til den formelle, et forsøg på at kompensere for mangler, fx ved etablering af uformelle kommunikationslinjer. Den kan også være en kollektiv beskyttelse mod den formelle organisations kontrol og produktionskrav (se human relations). Uformel organisation kan tillige betragtes som et uundgåeligt resultat af menneskelig udfoldelse på arbejdspladsen i form af dannelse af venskaber eller det modsatte, netværker, kliker og subkulturer. Efterhånden som mere fleksible styringsformer og mere netværksbaserede strukturer (se organisationsteori) har afløst bureaukratiet, er sondringen mellem formel og uformel organisation gledet i baggrunden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Borum: uformel organisation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176413