Socialøkologi er et sammenhængende udviklings- og ledelsesmæssigt grundsyn på mennesker, grupper, organisationer og samfund.

Socialøkologiens udvikling blev igangsat i 1950'erne af organisationsteoretikeren Bernard Lievegoed med udgangspunkt i Rudolf Steiners filosofi og tanker om samfundet.

En holistisk tilgang

Socialøkologi kan forstås som en holistisk måde at forholde sig til samspillet mellem samfund og miljøet, herunder klimaudfordringen. Det moderne samfund med højt forbrug og fremskreden industrialisering skaber nogle udfordringer og konflikter, hvor vi selv er en del af problemet i kraft af vores levevis.

Samtidig er der socialkulturelle årsager til at miljøproblemerne opstår. Opdragelse, reklamer og økonomiske vilkår fører os ind i en arbejds- og forbrugskultur, som bidrager til at øge miljø- og klimaproblemerne. For at standse denne onde cirkel påhviler der i den socialøkologiske tankegang både den enkelte, organisationerne og samfundet et ansvar.

Socialøkologi som en udviklingsvej

Socialøkologien sigter efter en udvikling, hvor der er balance mellem individets, organisationers og samfundets udvikling samt harmoni med økosystemet. Målet er at både individer, organisationer og samfund tager ansvar for helheden. Socialøkologien kan derfor ses som en udviklingsvej for både mennesker, organisationer og samfund, der ønsker at lære at leve godt inden for planetens grænser.

Læs mere i Den store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig