Organisationer er målrettede menneskelige aktivitetssystemer. De eksisterer i mange former og præger menneskers liv fra vugge til grav: uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, sportsklubber, religiøse sammenslutninger og meget mere. Derfor har forskere ved hjælp af organisationsteori længe søgt at finde svaret på spørgsmålet: Hvad er en organisation? I denne artikel gives et rids af de teorier, der i tidens løb har udviklet sig i forsøget på at svare på dette spørgsmål.

Rationelle teorier

Organisationsteoriens udvikling tog for alvor fart umiddelbart efter 2. Verdenskrig, men fagområdets oprindelse kan spores betydeligt længere tilbage. Adam Smiths teori om arbejdsdeling og økonomisk vækst og Max Webers teori om bureaukrati som et middel til fremme af samfundsmæssig rationalitet kan genfindes som hovedelementer i nutidige teoribygninger. Teoriansatser i begyndelsen af 1900-tallet anskuede i forlængelse heraf organisationer som teknisk-rationelle midler til opnåelse af givne mål. Kendte eksponenter for denne opfattelse var Frederick W. Taylor, der udviklede scientific management, og Lillian M. Gilbreth (1878-1972), der arbejdede med detaljerede studier af arbejdsprocesser. Henri Fayol (1841-1925) er en anden tidlig bidragyder, der fokuserede på principper for udformning af den overordnede organisationsstruktur.

Teorier med fokus på menneskelige relationer

Et brud med denne strukturelle og rationelle synsvinkel skete i forbindelse med Elton Mayos (1880-1949) Hawthorne-eksperimenter. Gruppens og arbejdspladsens sociale relationers betydning for motivation og produktion blev erkendt. Det førte til en gentænkning af organisationer som systemer, hvor de uformelle sociale relationer og ikke den formelle struktur bestemmer adfærden, produktiviteten og organisationens overlevelsesevne. Chester Barnard (1886-1961), Philip Selznick (1919-2010) og Talcott Parsons udviklede efterfølgende teoribygninger, der betonede fælles værdier og integrative processer som det, der holder sammen på organisationer på trods af arbejdsdeling og formelle strukturer.

Situationsbetinget teori

Nyere strukturteorier, bl.a. formuleret af Jay Galbraith (1939-2014) og Henry Mintzberg (f. 1939), betoner i forlængelse heraf både den formelle og uformelle organisation og har samtidig forladt de tidlige teoriers antagelse om, at der findes én optimal struktur. I stedet argumenteres for, at der eksisterer forskellige typer af organisationsstrukturer, og at valget af struktur skal være situationstilpasset. Der findes med andre ord ikke en organisationsstruktur, der er bedst for alle organisationer. Den enkelte organisation må finde en struktur, der passer til dens opgaver og omgivelser.

Organisationer som konfliktfyldte systemer

En anden retning, der kan ses i forlængelse af Karl Marx' tanker, brød radikalt med opfattelsen af organisationer som værdi- og interessefællesskaber. Harry Braverman (1920-1976) argumenterede med direkte reference til Frederick Taylors arbejder og udtalelser for, at organisationer er midler til disciplinering og udbytning, mens Stewart Clegg (f. 1947) har udviklet en mere nuanceret variant af organisationers politiske økonomi. Magt og konflikt i organisationer behandles dog også ud fra mindre radikale positioner. Michel Crozier (1922-2013) betragter således organisationer som systemer, hvori aktører på forskellige niveauer på samme tid er i besiddelse af frihedsgrader og er gensidigt afhængige. Opfattelsen af organisationer som strategiske spil med konflikter mellem positioner og niveauer er udviklet af bl.a. David J. Hickson (1931-2016) og C.R. Hinings (f. 1937).

Beslutningstageres begrænsede rationalitet

Beslutningsprocesser som nøglen til at forstå organisatoriske handlinger blev en selvstændig og vigtig indfaldsvinkel til studiet af organisationer (se også beslutningsprocesteori). Herbert A. Simon (1916-2001) formulerede teorien om organisatoriske beslutningstageres begrænsede rationalitet. James G. March (1928-2018) har senere udviklet modeller, der bryder mere radikalt med forudsætningerne om fast strukturerede organisationer og rationalitet. Han betonede, at beslutningsprocesser i organisationer kan være præget af kaos og anarki, blandt andet i den såkaldte ‘skraldespandsmodel’, hvor problemer, løsninger og beslutningstagere kan bevæge sig ind på beslutningsarenaen i tilfældig rækkefølge.

Organisationer som løst koblede systemer

Organisationer som løst koblede systemer er Karl E. Weicks (f. 1936) formulering af et perspektiv, der betoner organiseringsprocesser i stedet for struktur. Aktørernes perceptioner og fortolkninger bliver ud fra denne synsvinkel de organiserende kræfter i en flertydig verden. Mange af de nyere orienteringer inden for organisationsteorien — organisationer som systemer af symboler og fortællinger — betoner ligeledes tvetydighed, paradokser og fragmentering som centrale aspekter.

Nyinstitutionel organisationsteori

Bruddet med forudsætningerne om rationalitet har også ført til en væsentlig interesse for at forstå, hvilke institutioner, dvs. taget for givet-forestillinger, der forlener organisationer med stabilitet, og hvordan normbaserede logikker kan styre adfærd som et alternativ til beslutningsrationalitet. Disse logikker påvirker især frivillige og offentlige organisationer, som ikke direkte er underlagt markedskrav.

Betydningen af den nationale kontekst

En anden væsentlig antagelse — at organisationer kan analyseres uafhængigt af deres nationale kontekst — er siden slutningen af 1970'erne blevet anfægtet af flere komparative analyser. Herunder Marc Maurices, François Selliers og Jean-Jacques Silvestres (1939-1995) fransk-tyske sammenlignende analyse af samspillet mellem nationale systemer og industrielle organisationer samt Geert Hofstedes (1928-2020) analyse af nationale kulturers betydning for organisationers funktion.

Organisationsteorien i nyere tid

Organisationsteorien rummer i nyere tid en lang række forskellige teoretiske og metodiske tilgange. Samtidig er forskellige erkendelsesmæssige tilgange repræsenteret: effektivitets- og rationalitetsorienterede samt humanistiske og radikalt frigørende. Det moderne samfunds kompleksitet og dynamik skaber, kombineret med formelle organisationers varetagelse af flere og flere opgaver, betingelser for, at organisationsteorien både vokser og fragmenteres.

Læs mere i Den store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig