Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

management buy out

Oprindelig forfatter OoeM Seneste forfatter Redaktionen

management buy out, (eng., af management og buy out, ordret 'købe ud'), MBO, det fænomen, at en ledelsesgruppe helt eller delvist overtager ejerskabet af en virksomhed. MBO finansieres som regel ved låneoptagelse i virksomhedens pengeinstitut med sikkerhed i de overtagne aktier. MBO gennemføres i forbindelse med en finansiel rekonstruktion af en virksomhed eller ved et frasalg af et forretningsområde i en større virksomhed. Det anvendes også ved generationsskifte. Den langsigtede gevinst for deltagerne i et MBO kan være en børsnotering af den overtagne virksomhed.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Øhlenschlæger Madsen: management buy out i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121391