Etisk regnskab er et regnskab, som udtrykker, i hvilken udstrækning en organisation eller en virksomhed lever op til de værdier, som den gennem en samtaleproces er blevet enig med sine interessenter, dvs. medarbejdere, kunder, ejere, leverandører, lokalsamfund mv., om at bruge til at vurdere sine handlinger.

Det etiske regnskab udvikler organisationens traditionelle måde at iagttage og vurdere sig selv på og bidrager til en samtalekultur, hvori værdier løbende integreres i organisationen. I forhold til et traditionelt regnskab omfatter et etisk regnskab flere værdier, henvender sig til flere interessenter og er udarbejdet og fortolket af alle interessenter. Etisk regnskab er udviklet af en forskergruppe på Handelshøjskolen i København i 1989 og er først gennemført af Sparekassen Nordjylland.

I dag anvendes betegnelsen etisk regnskab sjældent. I stedet anvendes hyppigere begreberne CSR, bæredygtighedsrapportering og ikke-finansiel rapportering.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig