• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

balanced scorecard

Oprindelig forfatter PNB Seneste forfatter Redaktionen

balanced scorecard, balanceret rapportering, ledelsesmetodik og ledelsesrapportering baseret på anvendelse af såkaldte ikke-finansielle nøgletal. Metoden blev udviklet ved Harvard Business School i 1990; i Danmark begyndte de første virksomheder at bruge metoden i 1995.

Balanced scorecard er tænkt som en ledelsesmetodik baseret på formuleringen af en mission og en strategisk vision, på baggrund af hvilke, der formuleres en strategi vha. strategikort, dvs. grafiske fremstillinger af en virksomheds kritiske mål, de afgørende sammenhænge mellem dem og de faktorer, der påvirker virksomhedens præstationer. Balanced scorecard indebærer også en konkretisering af strategien til mål, målinger, initiativer og målsætninger.

Det er kendetegnende for de målinger, som balanced scorecard leder frem til, at de normalt opdeles i fire grupper eller perspektiver: finans, kunder, interne processer og læring/vækst. Perspektiverne er ordnede hierarkisk i den nævnte rækkefølge, idet udviklingen af et balanced scorecard ofte begynder med fastlæggelsen af mål i det finansielle perspektiv, hvorefter der fastlægges mål i kundeperspektiver på baggrund af, hvorledes virksomheden ved sin værdiskabelse vil differentiere sig. I det interne procesperspektiv angives mål vedrørende de kritiske aktiviteter, der skal gennemføres for at nå målene i kundeperspektiver, og i lærings/vækst-perspektivet angives til sidst mål for de kernekompetencer, teknologier og den virksomhedskultur, der skal være til stede, for at virksomheden kan fungere som krævet i de andre perspektiver.

Annonce

Resultatet af en virksomheds arbejde med balanced scorecard er en ledelsesrapport, der som regel består af 15-25 nøgletal, sorteret i de fire perspektiver. Derfor bruges betegnelsen balanced scorecard også om en rapport, der indeholder nøgletal for disse perspektiver, selvom den ikke er udviklet vha. den ledelsesmetodik, som balanced scorecard egentlig indebærer. I praksis ser man af og til lærings-/vækstperspektiver erstattet af et medarbejderperspektiv, idet mange af disse nøgletal vedrører HR-relatede aspekter, som fx kompetenceudvikling, medarbejdertilfredshed, medarbejderloyalitet og videndeling. Balanced scorecard er lige anvendeligt i private og offentlige virksomheder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Nikolaj Bukh: balanced scorecard i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43352