Faktaboks

Trine Nielsen
Født
1966

Trine Nielsen. Foto fra 2009.

.

Trine Nielsen, f. 1966, dansk direktør, cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og MA i Communication Technology fra University of Sydney; fra 2014 direktør for forretningsudvikling hos Berlingske Media.

Trine Nielsen har specialiseret sig i, hvordan kundebehov og markedstrends kan omsættes til gode forretningsideer og har bl.a. arbejdet med analyser for Politikens Hus, som marketingchef i Berlingske Annoncecenter og som Strategisk Udviklingschef i direktionen i Det Berlingske Officin, hvor hun bl.a. var med til at lancere gratisavisen Urban. Hun har været ansvarlig for udviklingen af et konceptværksted, der kan designe og udvikle nye produkter på tværs af platforme og medier i DR, og hun har været udviklingschef i Crossroads Copenhagen. Trine Nielsen var 2007-12 først markedsdirektør, siden kommerciel direktør i KODA og 2012-14 områdedirektør i Kulturstyrelsen, Hun har desuden sit eget firma, Konceptfaktor.

Trine Nielsen er forfatter til bogen Innovationens ABC (2009) og medforfatter til bogen Vinderkoncepter (2015, s.m. Søren Merit).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig