Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dansk Landbrug

Oprindelig forfatter CAAPe Seneste forfatter Redaktionen

Dansk Landbrug, hovedorganisation for alle danske landmænd, dannet pr. 1.1.2003 som en fusion af Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug. Organisationen repræsenterede 2006 i alt 51.000 medlemmer, heraf 36.000 aktive. Medlemmerne var fordelt på ca. 50 lokale landbo- eller familielandbrugsforeninger. Dansk Landbrug indgik sammen med en række andre organisationer og andelsselskaber inden for landbrugsområdet i Landbrugsraadet.

2009 fusionerede Dansk Landbrug, Landbrugsraadet, Danske Slagterier og Dansk Svineproduktion med Dansk Landbrugs Medier og Dansk Landbrugsrådgivning samt dele af Mejeriforeningen under navnet Landbrug & Fødevarer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Åge Pedersen: Dansk Landbrug i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61496