Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Japan (Fagbevægelse)

Oprindelig forfatter GCal Seneste forfatter Redaktionen

I tiden før 2. Verdenskrigs afslutning havde arbejderbevægelsen dårlige udfoldelsesmuligheder pga. det autoritære styre. Den første landsorganisation, Sodomei, opstod i 1921, men dens betydning blev ikke stor, og senest i 1940 blev alle fagorganisationer forbudt.

Efter 2. Verdenskrig skabtes på grundlag af fagforeningslove og grundlovsbestemmelser en ny faglig bevægelse. I de første efterkrigsår var ca. 40% organiserede; siden hen splittedes fagbevægelsen i forskellige retninger, hvor specielt virksomhedsfagforeningerne stod uden for landsorganisationerne. Fagbevægelsen er stærkt politiseret, og indtil 1987 var Sohyo, der var tilknyttet socialistpartiet, den stærkeste landsorganisation, mens den næststørste, Domei, havde forbindelser til det demokratiske socialistparti, DSP.

1987-89 oprettedes ved sammenslutning af fire landsorganisationer en ny, Rengo, der erklærede sig uafhængig af partier, men søgte at udvikle en handlekraftig opposition mod det dominerende liberal-demokratiske parti. Der var flere årsager til sammenslutningen, bl.a. den generelle svækkelse af fagbevægelsen, idet organisationsgraden i 1989 var faldet til ca. 26% og siden er faldet yderligere. I 1995 havde Rengo, der er tilsluttet Frie Faglige Internationale, omtrent 8 mio. medlemmer, knap 2/3 af alle fagorganiserede. I opposition til Rengos moderate politik oprettedes ligeledes i 1989 landsorganisationen Zenroren, som har et antikapitalistisk sigte og samarbejder med det japanske kommunistparti. Zenroren hævder at have ca. 1,5 mio. medlemmer overvejende i den offentlige sektor. I både den private og den offentlige sektor er der desuden en række mindre forbund, der tilsammen har ca. 3 mio. medlemmer. Organisationsgraden varierer fra branche til branche med de offentligt ansatte som de bedst organiserede.

Annonce

Karakteristiske træk er de mange virksomhedsfagforeninger, der ofte samarbejder snævert med virksomhedsledelsen, og at landsorganisationerne er svage i forhold til de tilsluttede organisationer. Den japanske fagbevægelse var i 1990'ernes anden halvdel i betydelige vanskeligheder pga. den økonomiske krise.

Læs mere om Japan.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gerd Callesen: Japan (Fagbevægelse) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100731