Indvielsen af det nye Favør-supermarked ved Vallensbæk Station i marts 1975. Supermarkedet var, bortset fra stationens kiosk, den eneste forretning ved stationen, indtil Vallensbæk Nærcenter åbnede i 1979. Bygningen blev senere en børneinstitution og siden nedrevet for at give plads til en parkeringsplads.

.

Supermarked, større selvbetjeningsbutik inden for dagligvarehandel, karakteriseret ved et bredt udvalg af fødevarer, suppleret med et mindre udvalg af andre varer.

I international statistik kræves ofte et butiksareal på mindst 400 m2, for at en butik kan betegnes et supermarked. Supermarkeder, der foruden fødevarer fører et betydeligt sortiment af ikke-fødevarer, betegnes ofte hypermarkeder.

De første supermarkeder blev etableret i USA ca. 1930 og i Danmark i 1950'erne. Se også detailhandel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig