Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stormagasin

Oprindelig forfatter NBlu Seneste forfatter Fennoscandia

stormagasin, butiksform, karakteriseret ved en afdelingsstruktur, hvor hver afdeling kan opfattes som en specialbutik med egen afdelingschef. Sortimentet spænder vidt: alle former for beklædning, møbler, køkkenudstyr og andre ting til hjemmet. Beklædning i videste forstand vil dog sædvanligvis udgøre størsteparten af udvalg og omsætning.

Fra midten af 1800-t. og frem til omkring 1. Verdenskrig blev der åbnet stormagasiner i stort set alle storbyer i Europa og USA, fx det britiske Harrods (1849), det franske Le Bon Marché (1852), det amerikanske Macy's (1858) og det finske Stockmann (1862) samt det russiske GUM (1893). I Danmark kendes bl.a. Magasin (1868) og Illum (1891). Se også detailhandel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Blunch: stormagasin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165533