Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

handel (historie - mellemkrigstiden)

Oprindelig forfatter PBoje Seneste forfatter Redaktionen

Mellemkrigstiden var præget af faldende international handel og af ændringer i handelens sammensætning. 1913-37 faldt Europas andel af verdenshandelen fra 62% til ca. 51%; samtidig fik USA og Canada samt Asien, Afrika og Oceanien en stigende andel.

Faldet i den internationale handel satte ind under 1. Verdenskrig, og flere forhold bidrog til, at handelen i 1920'erne blev udsat for betydelige vanskeligheder trods et umiddelbart genopbygningsbehov, som kun USA havde produktionskapacitet til at imødekomme.

Versaillestraktaten skabte et antal nye stater på resterne af Det Østrig-ungarske Rige, som dermed opsplittedes i flere toldområder. Desuden var der store prissvingninger og valutariske problemer. Der var hyperinflation i Tyskland 1921-23 og høj inflation i andre centraleuropæiske lande, ligesom 1920'erne var præget af økonomisk tilbageslag i flere lande (bl.a. Danmark), som revaluerede deres valutaer for at vende tilbage til metalpariteten fra før krigen.

Annonce

Medvirkende til den internationale ustabilitet var, at Tyskland kun ved store udenlandske lån fra især USA havde mulighed for at foretage import til landets genopbygning og betale de meget store krigsskadeserstatninger, som landet var blevet idømt ved Versaillestraktaten.

Protektionisme, højere toldsatser og indførelse af kvantitative restriktioner førte til, at Folkenes Forbund i 1927 afholdt en økonomisk verdenskonference, som kortvarigt forbedrede forholdene for verdenshandelen.

Da aktiemarkedet i USA brød sammen i 1929 (se Børskrakket 1929), og amerikanske kreditorer søgte at trække kapital hjem, påvirkede det store dele af de europæiske betalingsstrømme og den dertil knyttede handel. 1929-32 faldt verdenshandelen med ca. 65%, og den europæiske handel blev næsten reduceret lige så meget, idet de enkelte lande greb til stærke protektionistiske foranstaltninger som toldpålæg og kvantitative restriktioner for at beskytte deres beholdninger af udenlandsk valuta. Eksportvanskelighederne resulterede i prisfald.

Danmark

Prisfaldet, der var stærkere for vegetabilske end for animalske landbrugsvarer, resulterede de første år i en forbedring af Danmarks internationale bytteforhold, men i 1931 nåede den internationale krise også Danmark, der i september fulgte det engelske punds og bl.a. de andre skandinaviske valutaers ophævelse af guldindløseligheden. Ophævelsen forventedes at være midlertidig, men blev permanent.

Med Valutacentralen i 1932 etableredes et instrument til regulering af den danske udenrigshandel, som yderligere blev underlagt handelsaftaler med landets to vigtigste samhandelspartnere, Storbritannien og Tyskland.

Udenrigshandelen havde i 1920'erne ligesom i årtierne før 1914 været præget af dels et betydeligt handelsoverskud i forhold til Storbritannien, som aftog omkring 60% af den danske eksport, der for 80-90% vedkommende bestod af landbrugsvarer, dels af et underskud i forhold til Tyskland, der til gengæld for landbrugsvarer leverede kul og industrivarer.

Det var i vid udstrækning varer, som også Storbritannien kunne levere, og gennem den offentlige regulering lykkedes det i løbet af 1930'erne at skabe en større balance i samhandelen med de to lande, der helt dominerede den danske udenrigshandel. Under 2. Verdenskrig var Danmark alene henvist til samhandel med Tyskland.

Læs videre om handel efter 2. Verdenskrig eller om handel generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Boje: handel (historie - mellemkrigstiden) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88558