• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Fog

Oprindelige forfattere OWD og VAn Seneste forfatter Redaktionen

Niels Fog, f. 9.5.1947, dansk organisationsmand og købmand. Efter praktisk og teoretisk handelsuddannelse etablerede Fog i 1975 et supermarked i Vordingborg, som han har udviklet til kæden Fog Fødevarer A/S (nu Fog Superbest) med 12 butikker (2007) på Sydsjælland, Stevns, Møn og Falster. Fra 1992 var han stedfortrædende formand og 1995-2002 formand for Dansk Arbejdsgiverforening; 1993-95 var han tillige formand for Dansk Handel & Service. Fra 2005 formand for Energinet Danmark.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich, Victor Andersen: Niels Fog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77563