Jørgen Eiberg, 14.11.1935-1.11.2000, dansk fagforeningsmand. Eiberg blev HK-funktionær i 1957, og allerede i 1959 blev han formand for HKs centralafdeling i København, en post, som han bestred indtil 1981. Fra 1979 var Eiberg HKs forbundsformand indtil sin frivilligt bebudede afgang i 1993. Som leder af Danmarks største enkeltforbund med ca. 350.000 medlemmer forestod Jørgen Eiberg i 1987 en stærk decentralisering af forbundsledelsen ved en opdeling af HK i fem sektorer: handel, industri, service, kommuner og stat. Eiberg var medlem af en række bestyrelser, bl.a. i Dansk Folkeferie og Arbejdermuseet.
Jørgen Eiberg
Faktaboks
Jørgen Eiberg
- Født
- 14. november 1935
- Død
- 1. november 2000
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.