Chico Mendes, egl. Francisco Mendes, 15.12.1944-22.12.1988, brasiliansk faglig leder og politiker. Chico Mendes begyndte sit faglige arbejde i 1975, da han var med til at oprette det brasilianske landarbejderforbund. I 1980 var han aktiv ved stiftelsen af Arbejderpartiet. Han gik ind for en ny fordeling af jorden, og han blev flere gange arresteret for sin aktivitet, som bl.a. gik ud på at beskytte indianerne, gummitapperne og livet i regnskoven. Chico Mendes blev myrdet, sandsynligvis pga. sin indsats på disse områder.