C.C. Andersen, Carl Christian Andersen, 20.5.1849-29.2.1932, dansk fagforeningsleder og politiker. Han var oprindelig udlært som snedker og repræsenterede den pragmatiske indstilling inden for arbejderbevægelsen, der kom til at stå i modsætning til Louis Pios linje. I 1890 blev han som den ene af de to første socialdemokrater valgt ind i Landstinget. Han ydede også en stor indsats inden for den socialdemokratiske presse og arbejderkooperationen, bl.a. som medstifter af Arbejdernes Fællesbageri i København (1886) og af bryggeriet Stjernen (1902). I 1876-1931 var Andersen dirigent ved samtlige socialdemokratiske partikongresser.
C.C. Andersen
Faktaboks
C.C. Andersen
- Født
- 20. maj 1849
- Død
- 29. februar 1932
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.