Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Murerforbundet i Danmark

Oprindelig forfatter StSch Seneste forfatter Redaktionen

Murerforbundet i Danmark, forbund for faglærte murersvende, grundlagt 1887 og medlem af LO siden 1898; dog udmeldt 1912-35. Som følge af en tilbagegang i medlemstallet, der var forårsaget af vedvarende tilbagegang i det murede byggeri, sluttede forbundet sig i 1994 sammen med Specialarbejderforbundet, SiD, siden 3F, og medlemmerne har siden været en del af Bygge og anlæg.

De fleste medlemmer var og er beskæftiget på overenskomstvilkår inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor Dansk Byggeri er den største overenskomstpartner.

Ved sammenslutningen med SiD havde forbundet 13.100 medlemmer, heraf 61 kvinder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steen Scheuer: Murerforbundet i Danmark i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128551