Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dansk Metal

Oprindelige forfattere OWD og StSch Seneste forfatter Redaktionen

Dansk Metal, Dansk Metalarbejderforbund, fagforbund for faglærte arbejdere som klejnsmede, maskinarbejdere, værktøjsmagere, automekanikere, flymekanikere, radiomekanikere, elektronikmekanikere, datamekanikere mfl., grundlagt i 1888 som Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund. Forbundet er medlem af LO og indgår på medlemmernes vegne kollektive overenskomster med arbejdsgiverorganisationer og enkeltarbejdsgivere. Siden 1990'erne er en betydelig del af medlemmerne dækket af overenskomsten mellem forbundskartellet CO-Industri, hvori forbundet spiller en absolut hovedrolle, og arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri.

Som et af de største enkeltforbund i CO-Industri har Dansk Metal spillet en toneangivende og til tider kontroversiel rolle, idet forbundets politik undertiden har stået i stærk modsætning til både LO's ledelse og det største fagforbund for ikke-faglærte, Specialarbejderforbundet (fra 2005 Fagligt Fælles Forbund, 3F). I de senere år synes disse modsætninger dog nedtonet.

Dansk Metal havde i 2014 ca. 111.000 medlemmer.

Annonce

Se også fagforening.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich, Steen Scheuer: Dansk Metal i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61511