Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Terma A/S

Oprindelige forfattere OWD og VAn Seneste forfatter Redaktionen

Terma A/S, dansk teknologivirksomhed; grundlagt i 1949 til fremstilling af termometre og manometre, deraf navnet. I 1951 fremstilledes den første radar, og virksomheden har siden udviklet sig til producent af komponenter til en række forsvarssystemer, fx luft-til-luft-missilet Sidewinder; endvidere fremstilles bl.a. dele til F-16-fly, rekognosceringssystemer samt flyveledersystemer og luftforsvarssystemer. Desuden deltager Terma i projektet for F-16's afløser, Joint Strike Fighter.

Inden for rumteknologi fremstiller Terma satellitudstyr for rumfartsorganisationen ESA og har styret og koordineret den tekniske side af den første danske satellit, Ørsted. Selskabet ejes af Thomas B. Thriges Fond.

Termas hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich, Victor Andersen: Terma A/S i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170916