Securitas, Danske Securitas, dansk vægter- og sikkerhedsvirksomhed, grundlagt 1939 som et datterselskab af Det Danske Rengøringsselskab A/S (fra 1973 International Service System, ISS) til produktion og salg af tyverialarmer.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Securitas er latin og betyder 'ubekymrethed, tryghed'.

I 1978 blev Securitas sammenlagt med ISS Vægtergården til ISS Securitas, der i 1993 blev overtaget af Falck-koncernen; aktiviteterne blev videreført under navnet Falck Securitas som en del af Group 4 Falck. Herfra blev redningsdelen udskilt i 2004, og sikringsdelen sammenlagt med britiske Securicor til Group 4 Securicor plc.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig