.

Schur International A/S, dansk emballagevirksomhed, grundlagt 1846 i Horsens af stentrykker Johan Wilhelm Schur (1816-83), der var indvandret fra Flensborg.

Det beskedne stentrykkeri trykte oprindelig vinetiketter og noder, men udviklede sig gennem de følgende generationer — femte generation, Hans Schur, leder og ejer nu (2014) virksomheden — til en af Nordeuropas største koncerner for fremstilling af emballager i karton og plastic. Bl.a. lanceredes en aromatæt tobakspung af plastic.

Schur International A/S er moderselskab for Schur-gruppen, der er et internationalt team af selskaber, som ud over emballager også leverer integrerede pakkeløsninger, hvori der indgår processystemer og pakkemaskiner, som fylder, lukker og stabler emballagen.

Gruppens 21 helejede eller associerede virksomheder omsatte i 2012 for 1,37 mia. kr. med i alt ca. 880 ansatte.

Schurs hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig