Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

PepsiCo Inc.

Oprindelige forfattere LaAnd og OWD Seneste forfatter Redaktionen

PepsiCo Inc., amerikansk læskedrik- og fødevarekoncern, stiftet 1965 ved en fusion af Pepsi-Cola Company, stiftet 1898, og Frito-Lay Inc., stiftet 1961. Virksomheden producerer og sælger læskedrikke, snacks og chips. I 1972 blev Pepsi-Cola introduceret i Sovjetunionen, og i 1975 introducerede virksomheden Pepsi Light. I et forsøg på at bryde Coca-Colas dominans i USA og Vesteuropa blev Pepsi-Cola i 1984 relanceret i en reklamefilm med Michael Jackson under sloganet The Choice of a New Generation, men uden det forventede resultat.

1986-97 indgik fastfoodkæderne Kentucky Fried Chicken og Pizza Hut i PepsiCo. I 1998 blev Tropicana (juice) overtaget, og i 2001 fusionerede PepsiCo med Quaker Oats Company (bl.a. morgenmadsprodukter). Siden er koncernen udbygget via overtagelse af andre virksomheder.

PepsiCo Inc. havde i 2012 en omsætning på 65,5 mia. dollar og ca. 300.000 ansatte.

Annonce

PepsiCos hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Andersen, Ove W. Dietrich: PepsiCo Inc. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140403