Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Olivetti

Oprindelige forfattere LaAnd og OWD Seneste forfatter Redaktionen

Olivetti, italiensk it-koncern, stiftet 1908 af Camillo Olivetti (1868-1933), som hjemvendt fra en rejse i USA startede en produktion af skrivemaskiner. Senere udviklede virksomheden sig til også at producere og udvikle andre kontormaskiner såsom regnemaskiner, pc'er, kopimaskiner og printere. Disse aktiviteter blev siden samlet i selskabet Olivetti Lexikon.

Fra 1997 afviklede Olivetti gradvis sine interesser i produktion af hard- og software for at koncentrere aktiviteterne om tele- og informationsteknologi i selskaberne Omnitel (mobiltelefoni) og Infostrada (telekommunikation).

Olivetti blev i 2003 overtaget af Telecom Italia og fungerer derefter som en division derunder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Andersen, Ove W. Dietrich: Olivetti i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135158