Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Novartis AG

Oprindelige forfattere OWD og VAn Seneste forfatter Redaktionen

Novartis AG, schweizisk medicinalvirksomhed, dannet i 1996 ved fusion mellem Ciba-Geigy AG og Sandoz AG. Novartis er en af verdens største medicinalvirksomheder og producerer et stort antal lægemidler til mennesker og dyr samt midler til bekæmpelse af skadedyr. I det omfattende produktions- og forskningsprogram har enkelte områder påkaldt sig særlig opmærksomhed. Det gælder arbejdet med genteknologi som genvej til udvikling af målrettede mediciner samt den immunologiske indsats med præparater, der bl.a. kan sikre transplantationer.

Koncernen havde i 2013 en omsætning på 58 mia. dollar og 135.700 ansatte.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich, Victor Andersen: Novartis AG i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133202