Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nokia

Oprindelige forfattere IGr og OWD Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/21248/=ud_a_401606.mp3?revision=1

Nokia, multinational teleudstyrskoncern med hovedsæde i Espoo (Esbo), Finland; dannet 1966 ved sammenlægning af en skov- og papirindustri (stiftet 1865), en galoche-, industrigummi- og bildækindustri (stiftet 1898) samt en kabelfabrik (stiftet 1912).

Hovedområderne er Nokia Telecommunications, Nokia Mobile Phones, Nokia Multimedia Network Terminals, Nokia Industrial Electronics og Nokia Research Center, som forsker og udvikler for alle fire forretningsområder. Nokia har otte produktionsvirksomheder i syv lande, forsknings- og udviklingscentre i 11 lande og en omsætning på ca. 30 mia. euro med 98.000 ansatte (2012).

I 2007 oprettede Nokia og Siemens AG netværksvirksomheden Nokia Siemens Networks, der leverer udstyr til telekommunikation med hovedsæde i Espoo (Esbo), Finland. Nokia var indtil 2011 verdens største producent af mobiltelefoner, men har siden oplevet et stort fald i mobiltelefonsalget. Virksomheden indledte fra 2011 et samarbejde med Microsoft om bl.a. operativsystemet i Nokias smartphones; styresystemet Windows Phone er dog ikke rigtig slået an. I 2013 overtog Nokiakoncernen Siemens AG's aktieandel i Nokia Siemens Networks, hvorefter virksomhedsnavnet er Nokia Networks and Solutions.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Grønvaldt, Ove W. Dietrich: Nokia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132330