Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nike

Oprindelige forfattere CSk og OWD Seneste forfatter Redaktionen

Nike-koncernens logo,

Nike-koncernens logo, "The Swoosh".

Nike, NIKE, Inc., amerikansk producent af sportssko og -beklædning, grundlagt i 1962 som Blue Ribbon Sports af Bill Bowerman (1911-99) og Phil Knight (f. 24.2.1938) med det formål at sælge japanske sportssko i USA.

Nike, som det kendes i dag, blev påbegyndt i 1971, da firmaet fik et nyt logo, The Swoosh, inspireret af den græske sejrsgudinde Nikes vinge, og samme år indledtes en produktion af egne sko. I 1978 skiftede firmaet navn til Nike og udviklede året efter den første sko med luft i sålen; siden er produktsortimentet vokset til flere hundrede forskellige typer sportssko og -beklædning.

Nike har også været nyskabende inden for markedsføring. Kombinationen af sponsoraftaler med sportsstjerner som Michael Jordan og Andre Agassi samt det brasilianske fodboldlandshold og store fodboldklubber som FC Barcelona og Manchester United, provokerende livsstilsreklamer og slogans som "Just do It" har gjort Nike til en af verdens mest populære mærkevarer.

Annonce

2013 havde Nike-koncernen, der bl.a. også omfatter mærkerne Converse og Umbro, over 48.000 ansatte og en omsætning på 25,3 mia. dollar.

Nike-koncernens hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Skovhus, Ove W. Dietrich: Nike i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131928