Mercandia, dansk rederi- og handelskoncern, stiftet af Per Henriksen i 1966. Hans første skib, Mercantic, var på bygningstidspunktet verdens største coaster. Gruppen af Mercandiaselskaber var fra begyndelsen baseret på skattebegunstigede skibsinvesteringer på anparter og organiseret i kommanditselskaber med mindre stykgodsskibe, der solgtes efter afskrivninger og markedsforhold. Mere end 125 skibe blev kontraheret af Mercandia, de fleste ved Frederikshavn Værft.

Efter stramninger i anpartslovgivninger fra 1989 og mindre gunstige resultater blev koncernens aktiviteter gradvistomlagt, såledesat hovedaktiviteten nu er investering i aktier og andre værdipapirer over hele verden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig