ManpowerGroup, indtil 2011 Manpower Inc., internationalt vikarbureau med hovedkvarter i Milwaukee, Wisconsin, USA; grundlagt i 1948. Bureauet tilbyder vikarservice, rådgivning og rekruttering inden for bl.a. kontor- og salgsarbejde, regnskabsføring, it, kantinedrift, industri og lager. I Danmark har Manpower A/S fem afdelinger.

Koncernen som helhed havde i 2013 3100 kontorer i 80 lande med en omsætning på ca. 20 mia. dollar og 3,4 mio. personer placeret i permanente eller midlertidige stillinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig