Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Louis Poulsen

Oprindelig forfatter CSk Seneste forfatter Redaktionen

PH-lamper.

PH-lamper.

/@api/deki/files/18326/=ud_a_201064.mp3?revision=3

Louis Poulsen, dansk belysnings- og el-engros-koncern, stiftet i 1874 af Ludvig R. Poulsen (1846-1906) som et vinimportfirma. Siden udviklede virksomheden sig til forretning med salg af værktøj og elteknisk materiel.

Ved stifterens død overtog hans nevø Louis Poulsen (1871-1934) firmaet. I 1911 blev Sophus Kaastrup-Olsen (1884-1938) partner i firmaet, der samtidig fik sit nuværende navn, og i 1917 blev han eneejer.

Sophus Kaastrup-Olsen indledte i 1924, hvad der skulle blive et meget betydningsfuldt samarbejde med Poul Henningsen om de såkaldte PH-lamper.

Annonce

En aktionæroverenskomst mellem arvingerne, som blev indgået i 1977 i forbindelse med børsnotering for at sikre, at firmaet forblev på danske hænder, førte til familiefejder og retssager gennem hele 1990'erne.

I 1999 lykkedes det at få en ordning i stand, så familien lod sig købe ud, og virksomheden forblev i dansk eje. Bag koncernen kom til at stå investeringskonsortiet Polaris og HD Invest. Efter ejerskiftet blev Louis Poulsen-aktierne afnoteret på Københavns Fondsbørs. 2007 blev virksomheden købt af italienske Targetti Sankey.

Louis Poulsen havde i 2012 300 ansatte og en omsætning på 500 mio. kr.

Louis Poulsens hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Skovhus: Louis Poulsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118409