Hydro Texaco A/S. YX-symbolet i det nye logo forbinder de to navne Norsk Hydro og Texaco. Efter fusionen ønskede virksomheden et logo, som kunne afspejle ét nyt selskab frem for blot to selskaber i en fælles indpakning, og det var en forudsætning, at logoet kunne skabe klar identitet uden brug af de tidligere logoer.

.

Hydro Texaco A/S, norsk-amerikansk olie- og benzinselskab, stiftet i 1995 ved en sammenlægning af de aktiviteter, som Norsk Hydro A/S, grundlagt 1905, og Texaco Inc., grundlagt 1902, stod for i Norge.

En lignende fusion skete i Danmark, men ikke i andre lande. Efter fusionen i 2001 af Chevron og Texaco ejedes Hydro Texaco-koncernen ligeligt af Norsk Hydro og Chevron Corp.

Det danske Hydro Texaco A/S havde i 2005 en nettoomsætning på 10,0 mia. kr. med 177 ansatte (ekskl. ansatte på servicestationer). I Danmark drev selskabet 366 tankstationer, heraf 218 Uno-X automater (2006).

Selskabet skiftede 2006 navn til YX Energi A/S i forbindelse med, at alle aktier i selskabet solgtes til Reitangruppen/Reitan Servicehandel. I 2009 skiftede selskabet atter navn, nemlig til Uno-X Energi A/S.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig