• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hitachi, Ltd.

Oprindelige forfattere OWD og VAn Seneste forfatter Redaktionen

Hitachi, Ltd., japansk industrikoncern og en af verdens største virksomheder. Hitachi, der har hovedsæde i Tokyo, blev stiftet i 1910 og omdannet til aktieselskab i 1920. Hitachi er en mastodont inden for computerteknik, men spænder i øvrigt overordentlig bredt med et produktionsprogram inden for bl.a. husholdningsmaskiner, videokameraer, tv, it-udstyr, industrielle robotter, elevatorer, kraner, rullende togmateriel og udstyr til atomkraftværker.

2013/14 havde koncernen en omsætning på ca. 9041 mia. yen (svarende til 480 mia. kroner) og 326.000 ansatte.

Hitachis hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich, Victor Andersen: Hitachi, Ltd. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91791