• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danske Trælast A/S

Oprindelige forfattere OWD og VAn Seneste forfatter Redaktionen

Danske Trælast skiftede i 2003 navn til DT Group. Koncernen blev i 2006 købt af britiske Wolseley plc.

Danske Trælast skiftede i 2003 navn til DT Group. Koncernen blev i 2006 købt af britiske Wolseley plc.

Danske Trælast A/S, fra 2003 DT Group A/S, dansk byggemarkedskoncern, stiftet i 1896 som Aarhus Trælasthandel A/S; i 1918 ændredes navnet til Det Danske Trælastkompagni.

Koncernen omfatter bl.a. SILVAN Kæden, som blev etableret, da parcelhusbyggeriet tog fart i 1960'erne og Beijer Byggemateriel AB, som er en svensk kæde af trælastforretninger, der blev opkøbt i 1989. Koncernen fik i 1996 navnet Danske Trælast A/S og overtog året efter Neumann Bygg i Norge og i 2000 den finske byggemarkedskæde Starkki, som etableredes i Danmark med navnet Stark. Danske Trælast blev derved Nordens dominerende byggemarkedsfirma. I 2002 åbnedes det første Cheapy-lavprisbyggemarked i Sverige, og i 2005 ændrede den danske del af DDT Detail navn til Stark.

I 2003 blev koncernen købt af en række kapitalfonde (CVC) og ændrede navn til DT Group A/S. Kapitalfondene solgte igen koncernen i 2006 til det britiske firma Wolseley plc. I 2012/13 havde DT Group en omsætning på 17,2 mia. kr. med ca. 6000 ansatte.

Annonce

Koncernens hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich, Victor Andersen: Danske Trælast A/S i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61665

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Danske Trælast A/S Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik