BASF, Danmark.

.

BASF, Badische Anilin- und Sodafabrik, tysk industrikoncern, stiftet 1865.

I 1870'erne købte BASF rettighederne til teknisk udnyttelse af A.v. Baeyers syntese af farvestoffet indigo. I 1920 byggede BASF verdens første ammoniakfabrik, og BASF har stået bag nye produkter som kunstgødning og polyester. Koncernens mange tusinde produkter omfatter bl.a. råvarer til landbrugskemikalier, plaststoffer, kunstige fibre, farver, medicinalvarer, kosmetik, vaskemidler, benzin og vitaminer. BASF er ligeledes velkendt for sine kassettebånd, videobånd og disketter.

BASF har 110.000 ansatte og et årligt salg på 72,1 mia. euro (2012).

BASF's hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig