Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Percy Barnevik

Oprindelig forfatter VAn Seneste forfatter Redaktionen

Percy Barnevik, f. 13.2.1941, svensk erhvervsmand. Via ansættelser i Johnson-koncernen og Sandvik AB kom Barnevik i 1980 til energikoncernen ASEA som administrerende direktør. Han var virksom i forbindelse med selskabets fusionering med den schweiziske konkurrent Brown Boveri, og han tiltrådte som den første koncernchef for det nystiftede selskab Asea Brown Boveri. Barnevik var efter Sovjetunionens sammenbrud ivrig fortaler for samarbejde med Østeuropa. I 1996 fratrådte Barnevik som koncernchef for Asea Brown Boveri og blev i stedet formand for selskabet. Det vakte opsigt, da det i 2002 kom frem, at Barnevik i samlet pension og fratrædelsessum fik, hvad der svarede til 740 mio. danske kr. Han gik efter stærk kritik ind på at betale 450 mio. kr. tilbage; forinden var han tvunget bort fra formandsposten i ABB, og han opgav også nøgleposten i svensk erhvervsliv som formand for Wallenberg-familiens Investor AB.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Victor Andersen: Percy Barnevik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44221