Faktaboks

Per V. Brüel

Per Vilhelm Brüel

Født
6. marts 1915
Død
2. april 2015

Per V. Brüel var en dansk civilingeniør og dr.techn.

Baseret på en fælles interesse fra studietiden, akustiske målinger, stiftede Brüel og Viggo Kjær (1914-2013) i 1942 firmaet Brüel & Kjær, aktieselskab fra 1946. Efter en indledende fabrikation af radiosendeanlæg, geigertællere mv. samledes kræfterne især om støjmålere og kondensatormikrofoner, som raffineredes i en sådan grad, at firmaets mikrofoner blev anvendt i den første amerikanske månesonde.

Firmaet havde i en årrække en sikker nicheposition på verdensmarkedet, og har fra 1992 haft udenlandske ejere.

Per V. Brüel var entusiastisk amatørflyver med stor interesse også for den organisatoriske side af sporten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig