Faktaboks

Nils Foss
Født
11. maj 1928
Død
16. maj 2018

Nils Foss var en dansk direktør og civilingeniør, søn af Erling Foss. I 1956 grundlagde han Foss Electric A/S, som fremstiller analyseudstyr til måling af fødevarekvalitet. I to omgange indtil 1991 var han virksomhedens direktør; siden formand for bestyrelsen.

1969-76 var Foss administrerende direktør for F.L Smidth-koncernen. I en periode var han medlem af hovedbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti. Han talte bl.a. stærkt for Danmarks optagelse i EF og mente, at produktionen skal tage hensyn til såvel miljøets som samfundets interesser.

1989-96 var han formand for Dansk Flygtningehjælp. Foss' selvbiografi, Hvor der handles. Kapitler af mit erhvervsliv, udkom i 1977.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig