Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørn Neergaard Larsen

Oprindelig forfatter VAn Seneste forfatter Redaktionen

Jørn Neergaard Larsen, f. 11.2.1949, dansk organisationsleder, cand.jur. Jørn Neergaard Larsen var først organisationsleder på lønmodtagersiden og siden på arbejdsgiversiden, idet han 1982-96 var administrerende direktør for Danmarks Jurist- og Økonomforbund (Djøf) og derefter, 1996-2015, administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Han var 1981-96 næstformand i KTO, der forhandler overenskomster for alle ansatte i kommuner og regioner. Hos DA indgød Jørn Neergaard Larsen organisationen nyt livsmod og sammenhold efter dens svækkelse i 1990'erne i forhold til Dansk Industri. Han har desuden bl.a. været medlem af Det Økonomiske Råd 2011-15 og dommer i Arbejdsretten 2011-15.

Jørn Neergaard Larsen var 2015-16 beskæftigelsesminister i regeringen Lars Løkke Rasmussen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Victor Andersen: Jørn Neergaard Larsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114730