Hugo Schrøder var en dansk ingeniør og erhvervsmand. 1968-69 var Schrøder administrerende direktør for konfektionsvirksomheden S. Seidelin A/S, 1970-74 direktør for Incentive A/S og 1974-92 administrerende direktør for Skandinavisk Tobakskompagni, 1977-92 også for Skandinavisk Holding. Sideløbende hermed og efter sin fratræden som daglig industrileder varetog han et ganske betydeligt antal bestyrelsesposter, bl.a. som formand for Danisco A/S 1989-2002, for Unidanmark A/S 1992-93, for SAS Danmark A/S 1994-2000, for Industriens Hus 1992-96 og for DONG 1995-96.