Christian Augustinus, Alphons Emil Christian Augustinus, 2.10.1857-6.8.1931, dansk erhvervsmand. Christian Augustinus tilhørte landets ældste tobaksfabrikantfamilie. Som leder af slægtsfirmaet Chr. Augustinus, stiftet 1750, beviste han, at også fjerde generation var ydedygtig, og han indledte og udviklede især en cigaretproduktion. Augustinus' dygtighed var af såvel teknisk som kommerciel art, og af de ansatte anerkendtes han som menneskelig og fremsynet.

Ved sin død stod Augustinus i spidsen for A/S De Danske Cigar- og Tobaksfabrikker, som var dannet i 1919 ved en sammenslutning af slægtsfirmaet og firmaerne E. Nobel og Horwitz & Kattentid.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig