Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gæstearbejder

Oprindelige forfattere ARosd og OWD Seneste forfatter Redaktionen

gæstearbejder, person, som midlertidig er rejst fra sit hjemland til et andet land for at tjene penge.

I Danmark bruges ordet primært om personer fra lande uden for Norden og EU, navnlig Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien, som under højkonjunkturen i slutningen af 1960'erne kom hertil i stort antal; gæstearbejdere var oftest mænd, og de blev hovedsagelig beskæftiget med ufaglært (fabriks)arbejde.

Siden 1973 har der været indført et generelt stop for tilgang af gæstearbejdere, også kaldet fremmedarbejdere, fra lande uden for Norden og EU. Mange gæstearbejdere er siden blevet indvandrere og har fået deres familier hertil.

Annonce

I 2013 var ca. 5 % af den samlede arbejdsstyrke udenlandske statsborgere; heraf kom de fleste fra EU-lande. Se også arbejds- og opholdstilladelse og indvandrere.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Rosdahl, Ove W. Dietrich: gæstearbejder i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87604