Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

arbejdsløshed

Oprindelig forfatter NS Seneste forfatter Redaktionen

Personer studerer stillingsopslag på Jobcenter.

Personer studerer stillingsopslag på Jobcenter.

arbejdsløshed, ledighed, manglende overensstemmelse på arbejdsmarkedet mellem udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft ved de gældende lønninger.

Arbejdsløshed defineres også som antal personer uden erhvervsmæssig beskæftigelse, som er til rådighed for arbejdsmarkedet, og som søger erhvervsarbejde.

Arbejdsløshed kan skyldes flere forhold og inddeles traditionelt, men ikke entydigt i friktionsledighed, sæsonledighed, konjunkturledighed og strukturledighed.

Annonce

Friktionsledighed, også kaldet skifteledighed, opstår ofte i forbindelse med indtræden på arbejdsmarkedet eller ved jobskift, hvor en mellemliggende ledighedsperiode kan forekomme selv i perioder med høj økonomisk aktivitet.

Sæsonledighed opstår pga. sæsonmæssige svingninger i produktionen, som fx kan skyldes vejret. En stor del af sæsonarbejdsløsheden forekommer som midlertidig hjemsendelsesledighed, idet den arbejdsløse efter en kortere periode som arbejdsløs kommer tilbage til den samme arbejdsgiver. Denne type ledighed rammer fx bygge- og anlægsaktiviteten og turisterhvervene.

Konjunkturledighed skyldes, at den samlede efterspørgsel i samfundet efter varer og tjenester ikke er tilstrækkelig til at skabe en beskæftigelse svarende til fuld beskæftigelse.

Strukturarbejdsløshed forårsages af manglende faglig eller geografisk fleksibilitet på arbejdsmarkedet, hvorved markedsmekanismen vha. tilpasning af lønnen ikke er i stand til at sikre fuld beskæftigelse.

Sondringen i den økonomisk-politiske debat

I praksis er det vanskeligt at udskille friktions- og sæsonledighed fra strukturledighed, og derfor sondres der i den økonomisk-politiske debat oftest kun mellem konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed.

Den strukturelle arbejdsløshed forstås herefter i store træk som den del af arbejdsløsheden, der ikke kan nedbringes vha. en traditionel forøgelse af efterspørgslen.

Det er forbundet med skøn at foretage en opdeling af den samlede arbejdsløshed på konjunktur- og strukturarbejdsløshed, men flere opgørelser af disse to komponenter viser, at den strukturelle ledighed voksede ganske betydeligt i Danmark i løbet af 1970'erne og 1980'erne, hvorefter den siden omkring 1993 er aftaget betragteligt igen.

Ifølge Finansministeriets skøn rundede den strukturelle arbejdsløshed i Danmark omkring 400.000 arbejdsløse i 1993 (opgjort som bruttoledighed dvs. inklusive aktiverede ledige og omregnet til fuldtidspersoner). Konjunkturarbejdsløsheden var ca. 40.000 ledige, sådan at den samlede arbejdsløshed udgjorde ca. 440.000 ledige i 1993. Siden er strukturarbejdsløsheden gradvist dalet til omkring 100.000 ledige i 2015, hvor konjunkturarbejdsløsheden udgjorde knap 25.000 ledige, sådan at den samlede arbejdsløshed udgjorde knap 125.000 ledige i 2015.

Mens den faktiske ledighed måles af Danmarks Statistik, er den strukturelle ledighed en beregnet størrelse, der kun kan estimeres med stor usikkerhed. Den faktiske ledighed er faldet fra over 440.000 bruttoledige (fuldtidspersoner) i 1993 til godt 120.000 i 2015. Det hænger bl.a. sammen med, at den strukturelle ledighed i henhold til Finansministeriets vurdering er faldet betragteligt i samme periode. Som det ses af figuren kan den faktiske ledighed godt ligge under den strukturelle ledighed, som det fx skete i den kraftige højkonjunktur i årene op til 2008. I en sådan situation er der mangel på arbejdskraft. 
Kilde: Finansministeriet, Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del), 31. maj 2016

Mens den faktiske ledighed måles af Danmarks Statistik, er den strukturelle ledighed en beregnet størrelse, der kun kan estimeres med stor usikkerhed. Den faktiske ledighed er faldet fra over 440.000 bruttoledige (fuldtidspersoner) i 1993 til godt 120.000 i 2015. Det hænger bl.a. sammen med, at den strukturelle ledighed i henhold til Finansministeriets vurdering er faldet betragteligt i samme periode. Som det ses af figuren kan den faktiske ledighed godt ligge under den strukturelle ledighed, som det fx skete i den kraftige højkonjunktur i årene op til 2008. I en sådan situation er der mangel på arbejdskraft. Kilde: Finansministeriet, Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del), 31. maj 2016

Den kraftige vækst i strukturarbejdsløsheden frem til 1993 søges forklaret med flere forhold. For det første synes et højt arbejdsløshedsniveau over en periode i sig selv at øge strukturarbejdsløsheden, fordi de arbejdsløse langsomt mister erhvervskvalifikationer og dermed får vanskeligere ved at finde beskæftigelse.

Når en stor gruppe får sværere ved at konkurrere om de ledige jobs, vil arbejdsløsheden i mindre grad lægge pres på løndannelsesprocessen, og løntilpasningen vil således ikke kunne sikre en tilbagevenden til høj beskæftigelse. Jo længere tid arbejdsmarkedet er præget af høj arbejdsløshed, jo flere af de arbejdsløse vil blive marginaliserede, og jo større bliver den strukturelle ledighed.

Arbejdsløsheden får en tendens til at fastlåses på et højere niveau, når økonomien bliver ramt af en lavkonjunktur. Hertil kommer, at institutionelle forhold kan forstærke tendensen til denne fastlåsning. Specielt antages reglerne for arbejdsløshedsforsikringen at have stor betydning for den strukturelle arbejdsløshed, dels via niveauet for dagpengebeløbet i forhold til tidligere lønindkomst — kompensationsgraden — dels via længden af den periode, som dagpengene maksimalt kan modtages i.

Jo længere dagpengeperiode og jo højere kompensationsgrad, jo svagere bliver løntilpasningen ved uligevægt på arbejdsmarkedet, og jo større antages den strukturelle arbejdsløshed at blive. Hertil kommer finansieringen af arbejdsløshedsforsikringen. Et dagpengesystem som det danske, der i høj grad bygger på offentlig finansiering og i mindre grad på medlemsfinansiering, antages at øge strukturarbejdsløsheden.

Finansministeriet forklarer det betragtelige fald i den strukturelle ledighed frem til 2015 med en række reformer af arbejdsmarkedet, herunder afkortning af dagpengeperioden, skærpede optjeningskrav i dagpengesystemet, strammere rådighedskrav og udvidelse af den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Arbejdsløshedens årsager er af stor betydning for valget af økonomisk politik. Konjunkturarbejdsløshed søges nedbragt vha. økonomisk-politiske midler, som øger aktiviteten i samfundet, dvs. økonomisk politik der fører til en stigende efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser i samfundet (ekspansiv finans- eller pengepolitik, valutakurspolitik mv.). Derimod har en sådan traditionel konjunkturpolitik kun lille og kortvarig effekt på strukturarbejdsløsheden.

De strukturpolitiske instrumenter, der kan tages i brug, omfatter bl.a. direkte indgreb i de institutionelle rammer for arbejdsmarkedet. Eksempelvis er indretningen af dagpengesystemet et væsentligt strukturpolitisk instrument, men også uddannelsespolitikken, fx yderligere kvalificering af langvarigt arbejdsløse, efteruddannelse og uddannelsessystemet generelt, indgår blandt de strukturpolitiske instrumenter.

Historisk udvikling

Ledighed har også været kendt i tidligere samfund. I landbosamfund før markedsøkonomiens gennemslag eksisterede arbejdsløshed dels i form af sæsonbetinget ledighed blandt landarbejdere, dels i form af underbeskæftigelse i epoker med stærk befolkningstilvækst og dels i form af omstrejfere, vagabonder eller tiggere, dvs. sociale grupper, som var udstødt af de lokale samfund, og som statsmagten i varierende omfang kriminaliserede gennem love og forordninger ... Læs mere om arbejdsløshedens historiske udvikling.

Statistik

Arbejdsløshedsstatistik opgøres i de fleste lande efter ILOs retningslinjer; se også arbejdsmarked - statistik. For at indgå i statistikken skal en person være uden beskæftigelse, søge arbejde og være til rådighed for arbejde på det almindelige arbejdsmarked ... Læs mere om arbejdsløshedsstatistik.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nina Smith: arbejdsløshed i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39678