Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

arbejderkooperationen

Oprindelige forfattere NFC og OWD Seneste forfatter Redaktionen

arbejderkooperationen, Det Kooperative Fællesforbund, samlebetegnelse for de virksomheder, som inden for arbejderbevægelsen er opbygget på principper om demokratisk, økonomisk selvstyre med det formål at frigøre arbejderne fra den kapitalistiske virksomhedsform. Der skelnedes oprindelig mellem forbrugs- og produktionskooperation. Senere er virksomheder inden for bolig-, service- og finanssektoren kommet til.

Idéen om arbejderkooperationen som løsning på sociale problemer kan føres tilbage til de utopiske socialister i begyndelsen af 1800-t., bl.a. Robert Owen og Charles Fourier, der skitserede planer for kooperative idealsamfund. Kooperationen opstod i Storbritannien i 1840'erne og bredte sig derefter inden for den europæiske arbejderbevægelse. Stærkest blev den i Storbritannien, Belgien, Østrig og de skandinaviske lande. Opbygningen blev hæmmet af teoretiske uoverensstemmelser om kooperationens egnethed som frigørelsesmiddel, bl.a. mellem tilhængere af Ferdinand Lassalle på den ene side og Karl Marx på den anden.

I Danmark opstod arbejderkooperationen oprindelig inden for rammerne af den borgerlige selvhjælpsbevægelse. Den første levedygtige brugsforening, Thisted Arbejderforening, blev efter flere mislykkede forsøg i 1850'erne grundlagt af pastor H.C. Sonne i 1866. Den danske arbejderbevægelse frarådede i mange år arbejderne at deltage i oprettelse af brugsforeninger, men mange gjorde det alligevel. Perioden fra 1908-13 blev et vendepunkt, idet Socialdemokratiet og fagbevægelsen efter tilskyndelse fra de nordiske søsterpartier og den internationale socialistkongres i København 1910 besluttede at gå aktivt ind for brugsforeninger. I 1916 oprettedes Hovedstadens Brugsforening (HB) og samtidig det landsomfattende forbund De Samvirkende Brugsforeninger, som byggede på nogenlunde samme principper som de allerede eksisterende brugsforeninger. I de følgende årtier dominerede arbejderbevægelsen de stærkt ekspanderende brugsforeninger i byerne. I 1965 opløstes De Samvirkende Brugsforeninger; de fleste bybrugser var da sluttet sammen med HB. I 1973 blev HB sluttet sammen med FDB og regnedes dermed ikke længere som en del af arbejderkooperationen.

Annonce

I arbejderbevægelsens første årtier oprettedes — især som alternativ beskæftigelse i forbindelse med arbejdskonflikter — produktionskooperativer, men de var kun sjældent levedygtige. I forbindelse med storkonflikten i 1899 grundlagdes inden for byggefagene (murer-, tømrer-, snedker-, maler-, blikkenslager- og elektrikerfaget) kooperative virksomheder, der ekspanderede i de efterfølgende årtier og i 1938 blev sluttet sammen i Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning. Størst fremgang havde kooperationen i grænseområdet mellem forbrugs- og produktionsvirksomhed. Fra 1884 blev der over hele landet oprettet fællesbagerier, mejeriet Enigheden blev grundlagt 1897, bryggeriet Stjernen 1902, og inden for boligkooperationen oprettedes Arbejdernes Andels-Boligforening i 1912 og Arbejdernes Kooperative Byggeforening i 1913.

Det kooperative forsikringsselskab Alka blev oprettet 1944 som en sammenslutning af Arbejdernes Livsforsikring fra 1903 og Dansk Kooperativ Assurance fra 1929. I 1919 blev Arbejdernes Landsbank grundlagt, og i 1922 oprettedes Det Kooperative Fællesforbund som et koordinerende og vejledende organ for alle kooperative virksomheder.

Efter 2. Verdenskrig er der sket store forskydninger inden for arbejderkooperationen. Der er blevet færre egentlige produktionskooperativer som fx bagerierne, mens bolig- og finanskooperationen er ekspanderet.

I begyndelsen af 1980'erne indledte kooperationen en satsning på elektroniske medier med hovedvægt på lokale radio- og tv-virksomheder. Disse blev dog ikke noget stærkt islæt i det samlede mediebillede. I begyndelsen af 1990'erne besluttedes det, at de kooperative virksomheder skulle fungere på normale markedsvilkår. Samtidig blev kooperationen ramt af en række sager om bl.a. økonomiske uregelmæssigheder. På baggrund heraf besluttede Socialdemokratiet i 1996 at ophæve de hidtidige tætte og formaliserede bånd mellem partiet og arbejderkooperationen. Til gengæld etablerede parterne et fælles idéforum med henblik på formulering af en erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. I 2004 blev Det Kooperative Fællesforbund lagt sammen med Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning til Den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kooperationen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Finn Christiansen, Ove W. Dietrich: arbejderkooperationen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39632

Kooperationens hjemmeside