Anskuelsesundervisning. Anskuelsesbilleder blev almindelige i undervisningen på de yngste klassetrin i begyndelsen af 1900-t. Denne anskuelsestavle til biologi skal fortælle børn i de større klasser om insektbestøvning. Til venstre ses en vild gulerod, i midten en torskemund, hvor humlebien er i gang med at suge nektar, og til højre en klinte.

.

Anskuelsesundervisning, iagttagelsesundervisning, pædagogisk metode, der udvikler og træner begrebsforståelsen. Metoden er fra 1800-t. og tilskrives J.H. Pestalozzi. Den bygger på den tankegang, at man bør gå fra det enkle til det sammensatte, fra anskuelige og konkrete iagttagelser til abstraktioner og begreber.

Oprindelig blev metoden især brugt til handicappede elever. Nu anvendes den mest i skolens indførende undervisning, hvor den boglige undervisning suppleres med anskuelsesmateriale, dvs. billeder og ting, der belyser det omhandlede emne. Den indgår på linje med og er integreret i andre metoder i moderne begynderundervisning, mens den tidligere udgjorde et mere afgrænset indslag, som forberedte den senere boglige undervisning. I Danmark blev metoden i 1900 anbefalet i et cirkulære.

Et berømt eksempel på anskuelsesundervisning findes i Martin A. Hansens roman Løgneren, hvor læreren Johannes Vig, også for at vække børnenes evne til forundring, anbringer anskuelsesbilleder under et klæde dagen igennem, eller han hænger en almindelig brændesav i et bånd fra loftet.

Se også pædagogik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig