Uddannelsescenter i Jäneda.

.

Sillapää-slottet i Räpina er opført i 1847 og fungerer i dag som havebrugsmuseum. Slottet er omgivet af en park med mere end 300 forskellige arter af træer og buske. I Räpina ligger Estlands største og ældste erhvervsskole med speciale i havebrug.

.

I Olustvere findes en erhvervsskole for blandt andet landbrug og turisme. Skolen ligger i parken omkring den historiske hovedgård Olustvere Mõis.

.

Estland - uddannelse, I 1990'erne blev uddannelse i Estland stærkt præget af en ideologisk nyorientering efter den sovjetiske periode; det har bl.a. givet sig udslag i reformer af uddannelsernes indhold, i ændring af undervisningssprog fra russisk til estisk og i en begyndende privatisering af især den videregående uddannelse. I 1993 blev russisk således afskaffet som undervisningssprog i gymnasiet.

Der er ni års skolepligt, som opfyldes i grundskolen, algkoolid, der er fireårig, og i den lavere sekundærskole, põhikoolid, der er femårig. Det øverste trin af den treårige sekundærskole, gümnaasiumid, er frivilligt. Ungdomsuddannelserne omfatter foruden gymnasiet, der søges af ca. 60% af en årgang (1993), erhvervsskoler, der modtager ca. 30%. Ca. 90% af en årgang fortsætter i en ungdomsuddannelse. For de 3-7-årige findes børnehaver.

Højere uddannelse tilbydes på 22 forskellige uddannelsesinstitutioner (1994), hvoraf flere er private.

Læs mere om Estland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig