Myanmar. To børn går langs vejen. Foto fra 1981.

.

Da Myanmar blev selvstændigt i 1948 indførtes en femårig obligatorisk grundskole. Grundskolen efterfølges af en fireårig mellemskole afsluttet med en toårig overbygning. Kun ca. 4 procent af en årgang gennemfører en højere uddannelse. Efter militærets magtovertagelse i 1962 gik det offentlige undervisningssystem fuldstændigt i opløsning. Klostrene prøvede at afhjælpe situationen, men var ofte ikke fagligt kvalificeret. Kun godt 1 procent af statsbudgettet var afsat til undervisning. Halvdelen af børnene fuldførte ikke grundskolen, i 1990 nåede 24 procent 5. klasse. Kun børn af højtrangerende militærfolk fik ordentlig skolegang. Siden 2011 er der afsat ressourcer til styrkelse af uddannelsen, men genopretningen har lange udsigter.

Foruden universiteter i Yangon, Mandalay og Moulmein er der højere læreanstalter for bl.a. teknik og landbrug såvel som IT og kommunikation andre steder. Mellem 1988 og 2011 var undervisningen præget af politiske uroligheder og deraf følgende langvarige institutionslukninger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig