Brasilien - uddannelse

Det brasilianske skolesystem består af en førskole med omtrent lige mange statslige, kommunale og private institutioner og en obligatorisk og gratis 8-årig grundskole, der optager elever fra 7-års alderen. På grundskoleniveau tegner de private skoler sig kun for en lille del af elevtallet. Mere end halvdelen af befolkningen afslutter aldrig grundskolens fire første år. Kun ca. 10% af eleverne fra grundskolen fortsætter i den 3-4 årige sekundærskole, der fortrinsvis er placeret i byerne. Antallet af studerende på de højere uddannelser er lavt, sammenlignet med andre udviklingslande. Der var i 1990 95 universiteter, heraf 40 private (overvejende romerskkatolske). De største universiteter er offentlige; af de øvrige næsten 800 læreanstalter er ³/₄ private.

Efter portugisernes erobring lagde jesuitterne grunden til en klassisk-sproglig uddannelsestradition. Deres fordrivelse i 1760 førte en overgang til stagnation på skoleområdet. Landets isolation i kejsertiden nødvendiggjorde opbygningen af højere uddannelser, hvor vægten blev lagt på det praktiske og det nyttige. For at gøre sig uafhængig af Europa oprettede man et flåde- og et militærakademi samt læge-, jura- og ingeniørskoler. Disse uddannelser har endnu i 1990'erne en meget høj status. Først i 1934 oprettedes der i São Paulo et egentligt universitet. Industrialismens fremvækst øgede gradvis kravene til uddannelserne. Uddannelsesreformer blev en vigtig del af den nationale udviklingspolitik, selvom resultaterne hidtil har været relativt beskedne.

Det brasilianske uddannelsessystem er i 1990'erne præget af et stort uddannelsesmæssigt svælg mellem de højere indkomstgrupper og de ubemidlede masser. Der er tillige en ulige fordeling af resurser mellem by og land og mellem de forskellige regioner i landet. Ca 20% af befolkningen er analfabeter.