.

En lydbog er en cd, mp3-cd eller mp3-fil med indtalt bogtekst. Lydbogen er således dels en erstatning for den trykte tekst, dels et alternativ til oplæsning. Lydbøger, der omfatter både skøn- og faglitteratur, oplæses som regel i deres helhed af en rutineret oplæser i almindeligt læsetempo uden fortolkning.

I 1900-tallet blev lydbøger i form af lydbånd især anvendt af blinde, svagtseende og mennesker med læsevanskeligheder. Disse brugergrupper tilgodeses fortsat, men siden omkring år 2000 er lydbogsmarkedet vokset markant i hele den vestlige verden. Det skyldes ikke mindst teknikken, der gør det muligt at downloade lydbøger som digitale lydfiler fra internettet og overføre dem til mobile afspillere som fx mp3-afspillere (mpeg), iPod og mobiltelefoner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig