Faktaboks

Hedevig Bagger

Hedevig Christine Bagger

Født
18. juni 1842, København
Død
24. august 1926, Skodsborg

Hedevig Bagger var en dansk børnehavepædagog. Inspireret af Friedrich Fröbels tanker om børneopdragelse oprettede hun i 1880 en børnehave og i 1885 et uddannelseskursus for børnehavelærerinder, fra 1904 kaldt Frøbelseminariet.

Sammen med sin mand, skoleinspektør Sofus Bagger (1848-1943), stiftede hun i 1899 Dansk Frøbelforening og i 1901 Folkebørnehaveforeningen på Vesterbro, hvis formål var fællesopdragelse af børn i førskolealderen fra forskellige miljøer. Samme år oprettede Frøbelforeningen den første folkebørnehave for børn i tre-seks-års-alderen, beregnet på at give socialt dårligt stillede børn en passende opdragelse og beskæftigelse i seks-otte timer dagligt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig