Sortedam Gymnasium, tidligere H. Adlers Fællesskole, grundlagt i 1893 på Sortedam Dosseringen i København af Hanna Adler. Skolen var Københavns første fællesskole for drenge og piger og omfattede hele forløbet fra første klasse til studentereksamen. Det var sigtet, at klasserne skulle være små, præget af et trygt og frit miljø. Eleverne kom fra hele det københavnske område. I 1918 skænkede Hanna Adler skolen til Københavns Kommune på betingelse af, at den forblev fællesskole og beholdt alle klassetrin.

I 1992 blev Sortedam Gymnasium nedlagt, og der blev samtidig i de samme bygninger oprettet en ny folkeskole, Sortedamskolen, H. Adlers Fællesskole.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig