Jonstrup Statsseminarium, kongeriget Danmarks ældste seminarium; se dog Tønder Statsseminarium. Jonstrup blev oprettet 1791 på Blaagaard på Nørrebro, lå fra 1809 i Jonstrup og flyttede 1955 til Lyngby. Da seminariet i hele sin levetid havde været velanskrevet og ofte har været først med nye pædagogiske idéer, vakte det røre, da Folketinget i 1989 vedtog at sammenlægge det med Blaagaard Seminarium i dettes ejendom.